Gulve

Kabelgulve, installationsgulve og EDB-gulve

Gør kontorlandskabet ryddeligt og indbydende med et EDB-gulv

Et EDB-gulv, også kaldet et installationsgulv, er den ideelle løsning til teknisk tunge lokaler og store kontormiljøer. Gulvet passer til det moderne kontor, som skal fremstå knivskarpt for både ansatte og besøgende kunder.

Kort fortalt er et EDB-gulv en løsning, hvor man fører kabler, rør og stikdåser under det øverste gulv og derved slipper for kabelkludder ved hvert eneste skrivebord. I det moderne kontormiljø er det ikke unormalt, at hvert skrivebord har 4-5 ledninger fra skærme, computere, lamper og andet, der skal have strøm.

Hos Erhvervsgulve.dk samarbejder vi med nogle af Danmarks førende inden for EDB-gulve. Gennem os kan du få et overblik over, hvor i landet vores tilknyttede specialister befinder sig, så du har mulighed for at vælge den leverandør, der arbejder tættest på dig.

Et EDB-gulv kan nemt tages op ved omrokeringer

Med et EDB-gulv i kontorlandskabet bliver det nemmere at flytte rundt på skriveborde og alt der hører til. I hverdagen er kablerne skjult og giver en sirlig orden, men de er samtidig lige ved hånden, når der skal sættes nyt til eller der skal rokeres om på siddepladserne og skrivebordenes placering. 

Et EDB-gulv er en form for dobbeltgulv, hvor man nemt kan tage det øverste lag af gulvet af, så man har direkte adgang til laget, hvor kablerne og stikdåserne befinder sig. Dermed behøver man ikke hjælp af en håndværker eller tømrer til at tilgå kablerne nedenunder. Installationsgulvet skal ses som en slags kasse, som du kan åbne låget på – kassen ligger bare under dit kontorlandskab. 

Indret, som du vil – udtrækkene placeres efter dine ønsker

Man skal heller ikke bekymre sig om, hvorvidt man skal indrette kontoret efter, hvor udtrækkene befinder sig. Tværtimod kan du fuldstændig selv styre, hvor du vil placere dine skriveborde, og hvor ledningerne skal gå ned i installationsgulvet. Et EDB-gulv giver nemlig en enorm fleksibilitet, når man lægger det, og du er derfor på ingen måde begrænset af nogle forudbestemte lommer, der styrer din indretning.

Har du helt bestemte krav til din indretning, kan du altså sagtens få lagt et EDB-gulv, der matcher dette setup – uanset hvor kompleks indretningen måtte være, og hvor ofte du gerne vil have det flyttet rundt på. 

Hvilke gulvtyper kan man få med et EDB-gulv?

For at et EDB-gulv skal have den nødvendige fleksibilitet, er de mest ideelle løsninger blandt andet linoleumsgulve eller tæppefliser. 

Du er dog ikke nødvendigvis begrænset til disse løsninger. Vi anbefaler, at du tager en snak med en af vores tilknyttede lokale entreprenører, som kan komme med forskellige løsningsforslag til lige præcis dit kontormiljø. Her vil du også få et økonomisk overslag, hvilket også kan være med til at påvirke din beslutning om gulvtypen på dit EDB-gulv. 

Gulve til mange brancher

Selvom et EDB-gulv ofte bliver brugt og tiltænkes især storrumskontorer, så er der langt flere brugsscenarier for en sådan løsning. 

Blandt andet benyttes installationsgulve i flere kulturhuse og museer, hvor man gerne vil give et godt førstegangsindtryk i foyeren eller udstillingsområder, men hvor man stadig har brug for en vis mængde computere og andre strømtilsluttede enheder. 

Det kan også være i lobbyområder til hoteller, hvor det rene førstegangsindtryk er essentielt for gæsternes opfattelse af hotellet. Har du et behov for at give et godt førstegangsindtryk til besøgende eller ryddelige arbejdsbetingelser for dine ansatte, så er et installationsgulv en oplagt løsning til dig – uanset branche.  

Et installationsgulv er nemt at rengøre

Udover at give nogle klare æstetiske fordele kommer et EDB-gulv også med nogle store praktiske fordele. De sværeste områder at gøre rent på et kontor er ofte mellem bordene og ledningerne, hvor der samler sig en del snavs og støv med tiden. Med et EDB-gulv skal du ikke længere bruge ekstra tid eller betale ekstra for de ekstra timers rengøring, som komplekse kabelsammensætninger ofte leder til. 

Og du skal heller ikke bekymre dig om, hvorvidt installationsgulvet skal støvsuges og rengøres. Der samler sig nemlig kun meget lidt støv i ”kassen” med alle kablerne og stikdåserne, fordi der kun er direkte adgang gennem de små luftlommer, hvor kablerne går ned i gulvet. Med EDB-gulve får du altså ikke alene en pæn og ryddelig løsning – det er mindre ressourcekrævende på grund af mindre omfattende rengøring. 

Hvad koster EDB-gulve?

Det er svært at give et overslag på en pris uden at kende de nærmere omstændigheder, fordi der er mange faktorer, der spiller ind. Indretningen af kontoret, selve arealet og ønsker til typen af gulv er alle variabler, der er med til at styre, hvad den samlede pris bliver i sidste ende. 

Man skal også huske, at installationsgulvet skal hæves over undergulvet, og kompleksiteten af den konstruktion kan også være en faktor, der spiller ind, når der skal afgives et tilbud. Vores bedste anbefaling er derfor blot at tage kontakt til en specialist her fra siden, som kan give et tilbud på dit projekt.

Stikdåser i et gulv til kabelføring

Få et uforpligtende tilbud fra en samarbejdspartner

Hos Erhvervsgulve.dk samarbejder vi kun med partnere, som vi ved udfører et godt stykke arbejde. Derfor er alle vores tilknyttede entreprenører dækket under vores forsikringsordning, hvilket er din garanti for godt udført arbejde. Som en del af pakken får du naturligvis rådgivning og vejledning med på vejen, så du kan være sikker på, at den løsning til EDB-gulv, du ender ud med, er den rigtige for dig og din forretning.

Du kan her på siden finde et kort over, hvor i landet vores tilknyttede fagmænd befinder sig. Nogle foretrækker en lokal fagmand, men du skal selvfølgelig være velkommen til at kontakte den entreprenør, som du ønsker, uanset hvor i landet han måtte befinde sig.

Har du brug for hjælp?

Tag fat i din lokale fagmand

Et stort produktudvalg er ikke nok til at komme i mål med store projekter. Du har brug for en lokal fagmand med stor ekspertise for at få den rigtige løsning til dit projekt.